Paste your Google Webmaster Tools verification code here

Byggematerialer i træhuse

De meste almindelige bygematerialer i træhuse, og almindelige huse, er gennemgået her.

Træ som byggemateriale.

Vel nok verdens ældste og mest brugte materiale til huse.
Bruges både i sin naturlige form som bjælker og
brædder, men indgår også i krydsfiner, spånplade,
mdf-plader og osb-plader mm.

Krydsfiner;

Består af tynde lag, der skrælles af en træstamme,
og limes sammen til en plade, på en sådan måde
at træets fibre aldrig ligger ens, fra lag til lag.
Fibrene ligger på kryds, og det gør at pladen
bliver stærkere, mere formstabil og ensartet end alm.
træ. Bruges i byggekonstruktioner hvor styrke er vigtigere
end pris.

Spånplade:

Populært og billigt byggemateriale til alle typer
af huse. Består af affald fra træ produktion,
”savsmuld”, som presses til store plader der kan
bruges i byggeriet. Fordi savsmuldet er så småt,
bliver pladerne ikke så stærke, de knækker
let, og kan ikke tåle vand ret godt. Bruges hvor pris
er vigtigere end styrke. Visse billige typer kan have afdampning
fra limen der bruges, til skade for indeklimaet.

MDF plade.

Igen en presset plade. Mdf-plader er stærkere end
spånplade, mere formstabil, skruefast og meget diffusionsåben.
Kan eks bruges på indersiden af en Diffusionsåben
konstruktion. Pladen har ringe modstandskraft mod vand.

OSB-plade.

Består af store flager af træ, der raspes af
en træstamme, og presses sammen til en plade. Fordi
flagerne ligger på kryds og tværs, og presses
under meget højt tryk, dannes der en plade som er næsten
ligeså stærk som krydsfiner men billigere at fremstille.
Det høje tryk under presningen gør at træets
naturlige harpiks, bliver presset ud af fibrene og danner
en stærk, naturlig lim, som samtidig gør at pladen
er ret damptæt, og kan klare en del vand uden at tage
skade. Kan bruges som en naturlig dampbremse i delvist diffusionsåbne
konstruktioner.

Beton;

Opstår ved en kemisk proces mellem vand, cement og
grus. Beton er stærkt, kan støbes i præfabrikerede
forme, elementer mm. Beton kan klare kraftig vandpåvirkning,
rådner ikke, og er forholdsvis billigt at fremstille.
Men beton som byggemateriale har et dårligt ry mht.
indeklima. Betonfirmaerne har travlt med at foretage undersøgelser
der viser at beton giver et fantastisk indeklima, samtidig
med at beboerne klager over dårligt indeklima, problemer
med slimhinder, øget sygdom mm. Hvad denne divergens
skyldes vides ikke, er det betonfirmaerne der kun leder der
hvor de ved de ikke finder noget, eller er det beboerne der
er hysteriske og ofre for placebo effekten, det vides pt.
ikke. Men andre mulige syndere kan være PCB i fugerne
mellem betonelementerne, og radon afdampning der er fundet
i visse typer gasbeton.

 

Mursten;

Består af brændt ler. Mursten er et gammelt kendt
bygge materiale. Stærkt, natur materiale, giver et sundt
indeklima, hvis de bruges indvendigt. Kan optage og afgive
fugt, og virker som en indeklimabuffer. Mursten kan også
bruges som en skal-mur omkring træhuse, så man
opnår et hus med murstenshusets lave udvendige vedligeholdelse,
undgår beton indvendigt, samtidig med at man kan udnytte
træhusets høje isolering.

Papiruld Isolering;

Papiruld, har den fordel at det kan optage og afgive fugt,
hvilket reducerer faren for råd i træ konstruktioner,
fordi evt. fugt i konstruktionen bliver fordelt i isolationen
og afgives igen. Derudover er papiruld et bæredygtigt
genbrugsprodukt, som selvfølgeligt er brandhæmmende.
Desværre dyrere end de mere normale former.

Stenuld Isolering;

kan ikke optage, men til en vis grænse holde på
vand.

Glasuld Isolering;

Billiger og lettere at arbejde med end de andre typer, men
kan hverken optage eller binde vand. Det betyder at hvis der
er den mindste damp utæthed i konstruktionen, kan vand
fortættes / kondensere på de glatte fibre og eftersom
glasuld ikke kan binde vandet, løber det ned til bunden
af væggen / konstruktionen, hvor der er fare for råd,
hvis der indgår træ.

Flamingo /styropur / sundolit Isolering;

Formfast og trykfast isolering, med høj isolerings evne
fås i plader. Bruges normalt i fundamentet, og bør normalt
ikke bruges andre steder, idet det er meget brandfarligt.

Brand; Hvis flaming alligevel bruges i vægge
/ lofter, under gulve mm, skal det indkapsles fuldstændigt,
af en kraftigt brandhæmmende beklædning, for at opfylde kravene
i div. bygningsreglementer. Hvilket i praksis gør at brugen
af flamingo, andre steder end i fundamenter, bliver dyrere
end alternativerne.
Giftighed; Flamingo er lavet af Styren, som
er et ret giftig polymer, der kan være en vis afdampning af
styren, og flamingo skal altid bruges indkapslet, som i et
fundament, eller på ydersiden af en dampspærre, iht. indeklimaet.

Ideelt til fundamenter, også i træhuse; Flamingo
bruges oftest i fundamenter, fordi det er let at arbejde med,
har god bæreevne, høj isolering, og naturligt er indkapslet.
Et alternativ til flamingo i fundamenter, er leca-nødder de
isolerer dog ikke så godt, og er dyrere i brug, bla. fordi
der skal fjernes mere jord.

Se også afsnittet om fundamenter til træhuse.