Træhuse info

KVALITET ER ALTID MODERNE 

  Forside     1plans træhuse     1½ planstræhuse     Selvbyg      Medbyg      Nøglefærdigt       Budget       Kontakt

 

Byggematerialer i træhuse.

De meste almindelige bygematerialer i træhuse, og almindelige huse, er gennemgået her.

Træ som byggemateriale.

Vel nok verdens ældste og mest brugte materiale til huse. Bruges både i sin naturlige form som bjælker og brædder, men indgår også i krydsfiner, spånplade, mdf-plader og osb-plader mm.

Krydsfiner;

Består af tynde lag, der skrælles af en træstamme, og limes sammen til en plade, på en sådan måde at træets fibre aldrig ligger ens, fra lag til lag. Fibrene ligger på kryds, og det gør at pladen bliver stærkere, mere formstabil og ensartet end alm. træ. Bruges i byggekonstruktioner hvor styrke er vigtigere end pris.

Spånplade:

Populært og billigt byggemateriale til alle typer af huse. Består af affald fra træ produktion, ”savsmuld”, som presses til store plader der kan bruges i byggeriet. Fordi savsmuldet er så småt, bliver pladerne ikke så stærke, de knækker let, og kan ikke tåle vand ret godt. Bruges hvor pris er vigtigere end styrke. Visse billige typer kan have afdampning fra limen der bruges, til skade for indeklimaet.

MDF plade.

Igen en presset plade. Mdf-plader er stærkere end spånplade, mere formstabil, skruefast og meget diffusionsåben. Kan eks bruges på indersiden af en Diffusionsåben konstruktion. Pladen har ringe modstandskraft mod vand.

OSB-plade.

Består af store flager af træ, der raspes af en træstamme, og presses sammen til en plade. Fordi flagerne ligger på kryds og tværs, og presses under meget højt tryk, dannes der en plade som er næsten ligeså stærk som krydsfiner men billigere at fremstille. Det høje tryk under presningen gør at træets naturlige harpiks, bliver presset ud af fibrene og danner en stærk, naturlig lim, som samtidig gør at pladen er ret damptæt, og kan klare en del vand uden at tage skade. Kan bruges som en naturlig dampbremse i delvist diffusionsåbne konstruktioner.

Beton;

Opstår ved en kemisk proces mellem vand, cement og grus. Beton er stærkt, kan støbes i præfabrikerede forme, elementer mm. Beton kan klare kraftig vandpåvirkning, rådner ikke, og er forholdsvis billigt at fremstille. Men beton som byggemateriale har et dårligt ry mht. indeklima. Betonfirmaerne har travlt med at foretage undersøgelser der viser at beton giver et fantastisk indeklima, samtidig med at beboerne klager over dårligt indeklima, problemer med slimhinder, øget sygdom mm. Hvad denne divergens skyldes vides ikke, er det betonfirmaerne der kun leder der hvor de ved de ikke finder noget, eller er det beboerne der er hysteriske og ofre for placebo effekten, det vides pt. ikke. Men andre mulige syndere kan være PCB i fugerne mellem betonelementerne, og radon afdampning der er fundet i visse typer gasbeton.

Mursten;

Består af brændt ler. Mursten er et gammelt kendt bygge materiale. Stærkt, natur materiale, giver et sundt indeklima, hvis de bruges indvendigt. Kan optage og afgive fugt, og virker som en indeklimabuffer. Mursten kan også bruges som en skal-mur omkring træhuse, så man opnår et hus med murstenshusets lave udvendige vedligeholdelse, undgår beton indvendigt, samtidig med at man kan udnytte træhusets høje isolering.

Papiruld Isolering;

Papiruld, har den fordel at det kan optage og afgive fugt, hvilket reducerer faren for råd i træ konstruktioner, fordi evt. fugt i konstruktionen bliver fordelt i isolationen og afgives igen. Derudover er papiruld et bæredygtigt genbrugsprodukt, som selvfølgeligt er brandhæmmende. Desværre dyrere end de mere normale former.

Stenuld Isolering;

kan ikke optage, men til en vis grænse holde på vand.


Glasuld Isolering;

Billiger og lettere at arbejde med end de andre typer, men kan hverken optage eller binde vand. Det betyder at hvis der er den mindste damp utæthed i konstruktionen, kan vand fortættes / kondensere på de glatte fibre og eftersom glasuld ikke kan binde vandet, løber det ned til bunden af væggen / konstruktionen, hvor der er fare for råd, hvis der indgår træ.

Flamingo /styropur / sundolit Isolering;

Formfast og trykfast isolering, med høj isolerings evne fås i plader. Bruges normalt i fundamentet, og bør normalt ikke bruges andre steder, idet det er meget brandfarligt.
Brand; Hvis flaming alligevel bruges i vægge / lofter, under gulve mm, skal det indkapsles fuldstændigt, af en kraftigt brandhæmmende beklædning, for at opfylde kravene i div. bygningsreglementer. Hvilket i praksis gør at brugen af flamingo, andre steder end i fundamenter, bliver dyrere end alternativerne.
Giftighed; Flamingo er lavet af Styren, som er et ret giftig polymer, der kan være en vis afdampning af styren, og flamingo skal altid bruges indkapslet, som i et fundament, eller på ydersiden af en dampspærre, iht. indeklimaet.
Ideelt til fundamenter, også i træhuse; Flamingo bruges oftest i fundamenter, fordi det er let at arbejde med, har god bæreevne, høj isolering, og naturligt er indkapslet. Et alternativ til flamingo i fundamenter, er leca-nødder de isolerer dog ikke så godt, og er dyrere i brug, bla. fordi der skal fjernes mere jord.

Se også afsnittet om fundamenter til træhuse.

 

 

 

 

 

 

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Træhuse info , postboks 84, 4180 Sorø, Tlf; 50460135